Nutidens børn og unge vokser op med reality shows såsom Fristet, Paradise Hotel, Kongerne af Rømø m.m. Det børnene ser, er unge mennesker, som er så overfladiske og egoistiske, at det halve kunne være nok. Det er skræmmende at tænke på, at børn og unge vokser op med Amalie eller Sidney Lee som rollemodeller.
Danmarks tv-programmer er hovedsagligt præget at intetsigende reality shows, som udelukkende giver børn og unge et forkert indtryk af, hvordan man bør gebærde sig overfor andre mennesker. Det er grotesk, og vi mener, at det er en overdrivelse, at reality tv kan styrke demokratiet.
Kære Naser Jeg synes det er fint, at du på den måde vælger at tale realitygenrens sag, og indrømmer at du også er menneske og ser reality. For det gør alle. Det er en del af vores netværkssamfund at vi blander os i andres liv, og at der er nogen der ønsker at stille deres liv til skue på deres “forward frontstage” som Meyrowitz ville kalde det. Dog er jeg dybt uenig i, at X-factor har en bedre opdragende effekt end de såkaldte “højpandede, intellektuelle debatter”. At vi ser, at der findes andre typer mennesker end dem vi omgås med til dagligt har en god dannende effekt, men det kræver et sidestykke. Jeg mener at der er behov for de “højpandede” programmer for at skabe en ligevægt. Vi, nætværksindividerne, er blevet udsat for en aftraditionalisering, der giver os mulighed for at vælge og vrage imellem karrierer, image og kanal. Det giver os dog også et ansvar for at vælge det gode. Det er godt at “møde” de mennesker, vi ikke møder på gaden som Gustav, Linse og Amalie, men det er også vigtigt at pointere at et liv som dem, ikke er den eneste vej vi kan gå. Der findes et alternativ – faktisk mange. Både højpandede og nogle helt nede på jorden. Det er godt, at du ser X-factor med dine børn og på den måde lærer dem om den mangfoldige befolkning, vores land kan byde på, men jeg vil opfordre dig til at krydre det med et afsnit eller to af “Debatten” og “Deadline”, så du også lærer dem om den side af samfundet. Alt med måde – både reality og højpandet, intellektualitet. Venlig Hilsen Anne, Helena, Elisa, Emilie og Louise 2.g, Munkensdam Gymnasium
Vi er enige i din pointe med, at reality-programmer rigtignok samler folk, men hvis det kun er for at man kan sidde der og være bedrevidende overfor f.eks. Amalie, syntes vi det er for plat underholdning. Vi mener bestemt ikke at TV er blevet beriget af alle disse reality-programmer, tværtimod syntes vi, at standarten for hvad der underholder folk er blevet lavere og lavere. At programmerne har en opdragende effekt på børn kan vi slet ikke se meningen i. Børn bliver meget påvirket af, hvad de ser i tv og hvem siger de ikke selv får lyst til at være med i et reality-program, bare for at være kendt? Dit argument for, at det styrker demokratiet er ret tyndt. Selvfølgelig får man et kig ind i nogle menneskers liv, som man normalt ikke ville interessere sig for, men hvem siger at det hele ikke er aftalt og opsat på forhånd? Som Sidney Lee har udtalt, er det der vises på TV et skuespil han spiller, ikke at sige at han ikke også er en særpræget person udover det. Alt på TV kan manipuleres til det folk gerne vil se, f.eks. ved tilmeldingen til paradise hvor du rent faktisk skriver under på at de har ret til at vise hvad de vil.
Du nævner selv, at du og din familie samles rundt om flimmerkassen med slik hver fredag, for at se x-factor. Her kommer du bla. ind på at man i de Arabiske lande er begyndt at sende tv-udsendelser som ”x-factor” og ”hvem vil være millionær”. Også i de arabiske lande har det haft en fællesskabs effekt, men bare på tværs af klaner og sammenhold. Vinderen af x-factor i Afghanistan samlede 40.000 mennesker for et par år siden. På sin hvis har du jo ret, reality shows samler os. Det er fordi reality shows er på et niveau hvor alle kan følge med. Du behøver ikke have en phd. i grammatik eller have forstand på det du snakker om, vi kan nemlig alle godt lide at se andre dumme sig, for så føler vi os lidt bedre selv. Som du selv siger, skal programmer der samler folk ikke forbydes, men vi må dog indrømme at grundlaget for at samles er trist. Vi samles for at gøre grin med folk, og på en måde går vi tilbage til folkeskolen hvor alle samles om ét enkelt mobbe offer. Fra Danmark af ved vi også, at vinderen fra x-factor rimelig hurtigt bliver glemt. Så det de for få år siden i Afghanistan blev samlet om, er sikkert glemt nu. En styrkemarkør er dog, at der højst sandsynligt igen kommer x-factor, og derfor en ny vinder. Men vil du, Nasar Khadar, have at mennesker skal mødes på andre menneskers bekostning?
Hej, Naser Khader! Vi kan godt følge din tankegang når du siger at dine børn lærer noget af at se Amalie og andre reality stjerner fremvise deres liv og holdninger på landsdækkende TV. Du siger dine børn lærer hvordan de ikke skal opfører sig. Men hvem kan forudse at det ikke har den modsatte effekt. Andre børn og unge vil nemt kunne opfatte denne ”succes” stjernerne får gennem blade og diverse interviews som en god ting. Hvordan vil du ud fra dine egne børns reaktioner kunne tale om andre børns reaktioner?
Vi er delvist uenige, da vi mener at reality-TV og dets personligheder ikke ligefrem fremmer børns udvikling og intellektualitet. At børn vokser med op med personligheder som Amalie og Sidney Lee mm., der skulle forestille rollemodeller, mener vi er yderst uacceptabelt. Men hvis man derimod sætter sig ned med sine børn, når man ser disse programmer, og fortæller dem, at de medvirkende personer kun har denne adfærd, når der er kamera på, vil børnene måske få en bedre forståelse for virkeligheden. Dette vil forhåbentlig resultere i at børnene får et indblik i hvad der er ”frontstage & backstage”, og dermed bedre at kunne determinere og forstå de medvirkendes opførsel eller adfærd.
Hilsen Mikkel, Frederik & Anton, 2. C Munkensdam Gymnasium.
Vi er helt aldeles uenige.
SvarSletNutidens børn og unge vokser op med reality shows såsom Fristet, Paradise Hotel, Kongerne af Rømø m.m. Det børnene ser, er unge mennesker, som er så overfladiske og egoistiske, at det halve kunne være nok. Det er skræmmende at tænke på, at børn og unge vokser op med Amalie eller Sidney Lee som rollemodeller.
Danmarks tv-programmer er hovedsagligt præget at intetsigende reality shows, som udelukkende giver børn og unge et forkert indtryk af, hvordan man bør gebærde sig overfor andre mennesker. Det er grotesk, og vi mener, at det er en overdrivelse, at reality tv kan styrke demokratiet.
Af Anna og Susanne
Kære Naser
SvarSletJeg synes det er fint, at du på den måde vælger at tale realitygenrens sag, og indrømmer at du også er menneske og ser reality. For det gør alle. Det er en del af vores netværkssamfund at vi blander os i andres liv, og at der er nogen der ønsker at stille deres liv til skue på deres “forward frontstage” som Meyrowitz ville kalde det.
Dog er jeg dybt uenig i, at X-factor har en bedre opdragende effekt end de såkaldte “højpandede, intellektuelle debatter”. At vi ser, at der findes andre typer mennesker end dem vi omgås med til dagligt har en god dannende effekt, men det kræver et sidestykke. Jeg mener at der er behov for de “højpandede” programmer for at skabe en ligevægt.
Vi, nætværksindividerne, er blevet udsat for en aftraditionalisering, der giver os mulighed for at vælge og vrage imellem karrierer, image og kanal. Det giver os dog også et ansvar for at vælge det gode.
Det er godt at “møde” de mennesker, vi ikke møder på gaden som Gustav, Linse og Amalie, men det er også vigtigt at pointere at et liv som dem, ikke er den eneste vej vi kan gå. Der findes et alternativ – faktisk mange. Både højpandede og nogle helt nede på jorden.
Det er godt, at du ser X-factor med dine børn og på den måde lærer dem om den mangfoldige befolkning, vores land kan byde på, men jeg vil opfordre dig til at krydre det med et afsnit eller to af “Debatten” og “Deadline”, så du også lærer dem om den side af samfundet.
Alt med måde – både reality og højpandet, intellektualitet.
Venlig Hilsen
Anne, Helena, Elisa, Emilie og Louise
2.g, Munkensdam Gymnasium
Kære Naser Khader
SvarSletVi er enige i din pointe med, at reality-programmer rigtignok samler folk, men hvis det kun er for at man kan sidde der og være bedrevidende overfor f.eks. Amalie, syntes vi det er for plat underholdning. Vi mener bestemt ikke at TV er blevet beriget af alle disse reality-programmer, tværtimod syntes vi, at standarten for hvad der underholder folk er blevet lavere og lavere.
At programmerne har en opdragende effekt på børn kan vi slet ikke se meningen i. Børn bliver meget påvirket af, hvad de ser i tv og hvem siger de ikke selv får lyst til at være med i et reality-program, bare for at være kendt?
Dit argument for, at det styrker demokratiet er ret tyndt. Selvfølgelig får man et kig ind i nogle menneskers liv, som man normalt ikke ville interessere sig for, men hvem siger at det hele ikke er aftalt og opsat på forhånd? Som Sidney Lee har udtalt, er det der vises på TV et skuespil han spiller, ikke at sige at han ikke også er en særpræget person udover det. Alt på TV kan manipuleres til det folk gerne vil se, f.eks. ved tilmeldingen til paradise hvor du rent faktisk skriver under på at de har ret til at vise hvad de vil.
Du nævner selv, at du og din familie samles rundt om flimmerkassen med slik hver fredag, for at se x-factor. Her kommer du bla. ind på at man i de Arabiske lande er begyndt at sende tv-udsendelser som ”x-factor” og ”hvem vil være millionær”. Også i de arabiske lande har det haft en fællesskabs effekt, men bare på tværs af klaner og sammenhold. Vinderen af x-factor i Afghanistan samlede 40.000 mennesker for et par år siden. På sin hvis har du jo ret, reality shows samler os. Det er fordi reality shows er på et niveau hvor alle kan følge med. Du behøver ikke have en phd. i grammatik eller have forstand på det du snakker om, vi kan nemlig alle godt lide at se andre dumme sig, for så føler vi os lidt bedre selv. Som du selv siger, skal programmer der samler folk ikke forbydes, men vi må dog indrømme at grundlaget for at samles er trist. Vi samles for at gøre grin med folk, og på en måde går vi tilbage til folkeskolen hvor alle samles om ét enkelt mobbe offer. Fra Danmark af ved vi også, at vinderen fra x-factor rimelig hurtigt bliver glemt. Så det de for få år siden i Afghanistan blev samlet om, er sikkert glemt nu. En styrkemarkør er dog, at der højst sandsynligt igen kommer x-factor, og derfor en ny vinder. Men vil du, Nasar Khadar, have at mennesker skal mødes på andre menneskers bekostning?
Mvh. Esther og Freja 2. c
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletHej, Naser Khader!
SvarSletVi kan godt følge din tankegang når du siger at dine børn lærer noget af at se Amalie og andre reality stjerner fremvise deres liv og holdninger på landsdækkende TV. Du siger dine børn lærer hvordan de ikke skal opfører sig. Men hvem kan forudse at det ikke har den modsatte effekt. Andre børn og unge vil nemt kunne opfatte denne ”succes” stjernerne får gennem blade og diverse interviews som en god ting. Hvordan vil du ud fra dine egne børns reaktioner kunne tale om andre børns reaktioner?
Mvh Ann-sofie og Lærke.
Kære Naser Khader.
SvarSletVi er delvist uenige, da vi mener at reality-TV og dets personligheder ikke ligefrem fremmer børns udvikling og intellektualitet.
At børn vokser med op med personligheder som Amalie og Sidney Lee mm., der skulle forestille rollemodeller, mener vi er yderst uacceptabelt.
Men hvis man derimod sætter sig ned med sine børn, når man ser disse programmer, og fortæller dem, at de medvirkende personer kun har denne adfærd, når der er kamera på, vil børnene måske få en bedre forståelse for virkeligheden.
Dette vil forhåbentlig resultere i at børnene får et indblik i hvad der er ”frontstage & backstage”, og dermed bedre at kunne determinere og forstå de medvirkendes opførsel eller adfærd.
Hilsen Mikkel, Frederik & Anton, 2. C Munkensdam Gymnasium.